
Nyt eller gammelt stråtag?
Tækkemand Jonas Palm klarer alle opgaver inden for stråtag
Din tækkemand på Fyn med base i Kerteminde området
Vi leverer tækkearbejde med fokus på kvalitet, holdbarhed og ordentligt håndværk. Vi kan hjælpe med alle opgaver inden for stråtag og tækkehåndværk.
Ring gerne med din opgave, så tager vi en snak om det.

Vi har brugt den samme leverandør af rør i 11 år uden reklamationer. Det giver tryghed for dig som kunde og er et klart tegn på ensartet kvalitet, indgående materialekendskab og gennemprøvede løsninger.
Vi giver 10 års garanti på nyt stråtag, leverer fotodokumentation af arbejdet som en del af KS (kvalitetssikring) og udfører altid efter principperne i Veludført Stråtag. Det giver dig sikkerhed for et veludført resultat, der holder.

Når dit tag har fået nogle år på bagen, kan det være på tide at få det efterset og frisket op. Et stråtag er organisk materiale, der komposterer med tiden og bliver til muld.
Ved at fjerne det øverste "døde" lag kan man forlænge tagets levetid markant.

Vi udfører alle former for rygninger/mønning til stråtag: havrehalm, lyng, syede rygninger (Holsteins), tørv, kobber og tegl.
Vi bruger ryttere/kragetræer af dansk egetræ for maksimal holdbarhed.

Vi udfører alt tømre-relateret arbejde i forbindelse med dit nye stråtag: lægtning, opretning af spær, opsætning af vindskeder og montering af kviste og ovenlysvinduer.
Vi udfører alle tænkelige reparationer — skotrender, stormskader, fugle-ballade osv.
At vi har lærlinge, ser vi som et kvalitetsstempel — det viser, at vi tager vores fag alvorligt, har stabil efterspørgsel og besidder den faglighed, der skal til for at lære fra sig.
Jeg bor i Bregnør nær Kerteminde, og driver virksomheden herfra. Jeg blev færdiguddannet tækkemand i 2013 og har siden beskæftiget mig med stråtag. På nær en afstikker til ThuleBasen i Vestgrønland i 2017, hvor jeg arbejdede som tømrer. Tøv ikke med at kontakte din nye tækkemand, så tager vi en snak og sørger for at dine ønsker bliver opfyldt.

Vi dækker og tækker det meste af Øst Fyn — fra Odense, Ørbæk, Årslev, Ringe, Langeskov, Nyborg, Kerteminde og Munkebo.
Med mange års erfaring i faget har vi opbygget en stærk faglig forståelse og et godt lokalt ry, som vores kunder kan have tillid til.
Stolt medlem af Tækkelauget og registreret hos BygGaranti